Vinproducenterne i området

Provence er det område i Frankrig, hvor der produceres mest vin, men for mange er det relativt ukendt. Og det er egentlig med god grund, da det i mange havde ry for kun at være bordvin (udover Chateauneuf du Pape), men det har heldigvis vendt. Der produceres primært rosé (70%), men inden for de sidste 10 år, er der virkelig kommet rising stars af rødvinproducenter som vinder international anerkendelse.

Arles ligger i centrum af alle vinområderne i Provence, hvorfor jeg kalder det wine heaven. Mod øst har vi Bandol og de fremragende rosé-producenter, mød vest i nærheden af Montpeiller og mod Spanien finder vi fremragende rødvinsproducenter som stadig er udenfor Robert Parker (pris) radaren og mod nord har vi det berømte Chateauneuf du Pape.

Tjek de her gode producenter i området!

Rosé
Det var var dronning Éléonore de Provence som var gift med den engelske konge Henry III som fik sat Provence på vinkortet. Men i nyere tid er vinene fra Provence blevet synonymt med billige rosévine, men der findes også rigtig lækre sager. Især de sidste 20 år er kvaliteten blevet markant bedre, så nogle af de bedste rosévine i verden faktisk kommer fra Provence
Der produceres over 14o mio. flasker rosé om året, og af den samlede vinproduktion i Provence udgør rosévinene over 70% af den samlede vinproduktion i de tre største appellationer.

Vinene fra Bandol er afgjort dem, som er mest interessante, hvilket skyldes de har større restriktioner end i de øvrige appellationer. Udbyttet må maksimalt være 40 hl/ha, men overstiger sjældent 35 hl/ha. Indholdet af Mourvèdre skal mindst udgøre 50%, et krav som ikke findes i nogen anden appellation i Sydfrankrig.

Chateauneuf du Pape
Her laves fantastiske kraftige og komplekse vine. Selvom det er et lille område er terroiret ret forskelligt, og du vil opleve vine som er meget frugtige (næsten oversøiske i stilen) til vine som er præget af sten, jord, peber, og elegance. Sidstnævnte er de mest interessante og de dyreste. Der må bruges op til 13 druesorter, men som regel er det primært Grenache som hoveddrue i vinene. Læs meget mere på chateauneufdupape.dk, hvor du kan printe kort og læse om at besøge de forskellige producenter.

Hvis du ankommer til byen uden at have aftaler med producenter kan det være en ide at besøge:

Maison des Vins – Vinadea
Rue Marechal Foch 8
Tlf. (butik): 490 83 70 69 Tlf. (kontor): 490 83 72 21

Her kan du smage mange forskellige vine og priserne er de samme som hos producenterne. Vil du ud og besøge producenter, så er det en god ide at lave en aftale på forhånd. Så er de forberedte og har tid til dig. ellers skal du undersøge, om de har faste åbningstider. En af mine favoritter er Domaine Pegau. Jeg plejer lige at skrive til Laurence (winemakeren) inden min ankomst for at være sikker på hun er hjemme. Her et par fotos fra det seneste besøg:

 

Det tager en time at køre fra huset til Chateauneuf du Pape

 

Print Friendly, PDF & Email